STATUS PÅ SNERYDNING Mandag kl 12.00

STATUS PÅ SNERYDNING

Der er blevet kørt med sneplove og saltning i weekenden, men vi har desværre stadig mange hvide veje grundet den megen sne, der nu er presset sammen.

Kigger man på de ryddede cykelstier, er de fleste pænt ryddet og farbare med sort asfalt, fordi sneen her ikke er kørt/cyklet på, inden sneploven kom.

Årsagen til de hvide veje med fastkørt sne og is er altså en kombination af, at der blev kørt på sneen, inden der blev ryddet med en sneplov (fordi maskinerne havde travlt med at holde hovedvejene farbare fra fygning til ambulancer) og de kolde temperaturer, som får saltet til at miste sin virkning.

Vores entreprenørafdeling sætter kraftigere gummigeder ind, i håb om at de kan få bugt med noget af den fastkørte sne og is. Der forsøges også med fræsere, der normalt ikke egner sig til snerydning, men som nogle steder kan bryde igennem isen. Grunden til, at den ikke kan bruges i eksempelvis midtbyerne, er risikoen for at ødelægge dækslerne i vejen.

Der meldes altså om fremkommelige veje, men meget sne- og isglatte veje.
Hav tålmodighed – vi er en stor kommune, så selvom du ikke lige har set en sneplov i dag, kører vi helt sikkert stadig et sted i kommune.
Vores store udfordring er fortsat lastbiler, der strander på vejene. På særligt udvalgte steder spreder vi sand ud, så de bedre kan få fat i vejen og komme videre.

Årsagen til, at vi ikke bruger grus er mange. For det første har kommunen ikke prioriteret at have grusspredere i vognparken, da maskinerne er dyre og der går mange år imellem, at der er brug for dem. Det kræver tør lagerplads, at opbevare de store mængder grus. Og dernæst er der et kæmpe arbejde, når sneen tør, da grus og sten skal fejes sammen igen og afløb skal renses for al grus.

Melding fra Renosyd: Kørselsforholdene i Skanderborg og Odder giver stadig udfordringer for affaldsselskabet Renosyd.
De begyndte indsamlingen mandag morgen, men måtte efter fire timer indstille al kørsel i Skanderborg Kommune, da de mange steder fortsat ikke kan komme frem og der har været to faldulykker. De indstiller derfor affaldsindsamlingen resten af dagen i dag, mandag 8. januar.
Hvis du har behov for det, kan du aflevere dit husholdningsaffald på genbrugsstationerne, som er åbne.
Du kan holde dig opdateret her: https://renosyd.dk/driftsinformation/

Kør forsigtigt og pas på hinanden i trafikken 🙏🏻❣

Skanderborg Kommune

Se mere her….