Stor TAK til vores App sponsorer !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Galten/Skovby løber for Knæk Cancer Se mere i opslaget

22. oktober 2023

Så er det nu du skal sætte kryds i kalenderen! Kom og vær med når vi for 9. gang gentager vi succesen og afholder “Galten/Skovby løber for Knæk Cancer”.
Arrangementet koster 50 kr. pr. deltager, og ved målstregen vil der være kagebod og kaffe. Konceptet med kageboden er ganske enkelt: den der køber kagen, bestemmer prisen, og pengene går ubeskåret til “Knæk Cancer”. Udover kagebod vil der efter løbet, som varer 1,5 time, blive afholdt Amerikansk lotteri med flotte præmier fra lokale sponsorer, så husk at blive hængende så du kan være med i kampen om de flotte præmier.
Løbe-/gå-ruten vil være på 2,5 km., og der vil være mulighed for at børnene kan benytte medbragte løbehjul, rulleskøjter eller cykler.
Igen, igen i år har vi været så heldige at PALLESEN BYG APS vil give et sponsorbeløb på intet mindre end 20 kr. pr. løbet/gået runde på 2,5 km. En rute på 5km giver dermed 40kr., en på 10 km 80kr, osv. Så i løbet af den 1,5 time løbet står på er det med at nå så mange runder som muligt.

Sidste år blev der gjort en kæmpe indsats af alle, hvilket resulterede i at vi kunne sende kr. 46.600 afsted til “Knæk Cancer” i forbindelse med deres indsamling til Kræftens Bekæmpelse på TV2. Dermed var vi med til at gøre en forskel i kampen mod cancer. I år skal derfor ikke være nogen undtagelse, og I inviteres endnu engang til “Galten/Skovby løber for Knæk Cancer”.
Så støt op om en god sag og tag alle dem du kender med dig, når vi sammen løber og går i den gode sags tjeneste søndag d. 22. oktober kl. 10.00.

Facebook

Detaljer

Dato:
22. oktober 2023

Stor TAK til vores App sponsorer !