Undgå at gå helt KOL få målt din lungefunktion på Galten Apotek

På Galten Apotek kan du onsdag den 20.november kl.09:30-11:30 få målt din lungefunktion i anledning af International Lungedag. Lungefunktionsmålingen er en smertefri ’pusteprøve’, som afslører tegn på KOL. Undersøgelsen er gratis, og du skal ikke bestille tid.

Du kan også tale med kommunens rygestopinstruktør om mulighederne for hjælp til rygestop og andre nikotinprodukter.

Repræsentanter fra den lokale Lungeforening vil være til stede på dagen til en snak om livet med KOL og de muligheder der er for lokale aktiviteter og tilbud.

HVIS du kan svare ja til 3 af disse spørgsmål, er det en god idé at få tjekket dine lunger🫁🩺:

• er du ryger eller ex-ryger🚬?
• er du over 35 år?
• har du hostet dagligt gennem flere måneder😮‍💨?
• har du ofte slim i lungerne?
• bliver du mere forpustet, end du plejer🥵?

Mød os på Lungedagen og få målt din lungefunktion onsdag den 20. november på Galten Apotek kl. 9.30-11.30, Hørning Bibliotek kl. 13.30-15.30 eller Skanderborg Bibliotek kl. 13.30-15.30🙂

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Det kommunale Sundhedscenter på 2179 1987 (man-tor 9-15).