Galten/Skovby løber/går for Knæk Cancer søndag d.20 oktober kl.10🏃🏼‍♀️‍➡️🏃🏼‍➡️ Se mere i opslaget

Så er det nu du igen skal sætte kryds i kalenderen! 🗓️
Kom og vær med når vi for 10. gang gentager succesen og afholder “Galten/Skovby løber for Knæk Cancer”.

Arrangementet koster 50 kr. pr. deltager, og ved målstregen vil der være kagebod og kaffe. Konceptet med kageboden er ganske enkelt: den der køber kagen, bestemmer prisen, og pengene går ubeskåret til “Knæk Cancer”. Udover kagebod vil der efter løbet, som varer 1,5 time, blive afholdt Amerikansk lotteri med flotte præmier fra lokale sponsorer, så husk at blive hængende så du kan være med i kampen om de mange præmier.

Løbe-/gå-ruten er på 2,5 km., og der vil være mulighed for at børnene kan benytte medbragte løbehjul, rulleskøjter eller cykler.

Igen, igen i år har vi været så heldige at PALLESEN BYG APS vil give et sponsorbeløb på intet mindre end 20 kr. pr. løbet/gået runde (2,5 km.). Dette betyder at går/løber man 5 km. giver det en donering på 40kr., går/løber man 10 km doneres der 80kr. osv.
Dermed handler det om at nå så mange runder som muligt i løbet af 1,5 time 🏃🏻🏃🏻‍♀️

I har gjort det før og vi håber at I er klar til at gøre det igen, for sammen kan vi gøre en forskel!! Så støt op om en god sag og tag alle dem du kender med dig, når vi sammen løber og går i den gode sags tjeneste søndag d. 20. oktober kl. 10.00.