Velkommen til koncert i Galten Kirke!

Koncerten består udelukkende af musik, som Nordisk Vokalensemble skal fremføre ved ‘Rimini International Choral Competition’ i Italien til september.
Det varierede program byder på musik af bl.a. Frank Havrøy, Knut Nystedt og William Byrd.

Vel mødt! 21/8 kl 19.30 Galten Kirke

Gratis entre – alle er velkomme

Nordisk Vokalensemble er et ligestemmigt kor bestående af 18-20 unge sangere, både kvinder og mænd, som blev dannet i 2019 med rødder i Randers. Mange af korets medlemmer har stor erfaring med nyere nordisk kormusik, og som det måske fremgår af korets navn, har de et særligt fokus på det nordiske klangideal og det nordiske repertoire, som kan noget helt specielt.

Vibeke Bonde Persson har været dirigent for Nordisk Vokalensemble siden korets grundlæggelse i 2019. Hun afsluttede sin kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016 med klassisk klaver. Kort herefter begyndte hun at arbejde som organist, og har siden 2018 arbejdet med kor.