Filmaften med spisning

Filmaften med spisning
Torsdag den 14. november kl. 16.30 i sognegården
Bemærk: Ny dato pga. kirkehøjskole.

Denne aften skal vi – i vores lille temaserie om børn – se filmen ”Billy Elliot”. Filmen handler om Billy Elliot, den 11-årige søn af en kulminearbejder i Nordengland. Billys liv ændres for altid, da han ved et tilfælde dukker op til Mrs. Wilkinsons balletundervisning under sin ugentlige boksetræning.

Inden længe bliver han fuldstændig grebet af balletten og
udviser et utroligt naturtalent, som åbner op for en drøm, som for altid vil ændre hans eget liv og alle andres, han kommer
i berøring med.
Vi starter med at se filmen. Bagefter er der fællesspisning, inden vi taler om filmen, og om de spørgsmål der er dukket op undervejs.
Af hensyn til maden skal man tilmelde sig på kirkekontoret enten via mail eller telefon senest fredag den 8. november.
Maden koster 75,- kr og betales på dagen.