I første omgang bliver hele den østlige del af motorvejskrydset spærret. Det sker fra søndag den 29. juni klokken 20:00.
Motorvejsramperne på den østlige side af E45 vil være spærrede frem til 21. juli.
Dog vil forbindelsesrampen mellem E45 i nordgående retning og logistikparken åbne igen allerede den 7. juli.
Når de østlige ramper i Motorvejskryds Aarhus V igen er åbne, spærres de fire motorvejsramper som ligger på den vestlige side af E45.
Motorvejsramperne vest for E45 i firkløverkrydset vil senest åbne igen mandag den 11. august, klar til morgentrafikken.
Beskrivelse af omkørsler ved spærringer af motorvejsramperne øst for E45:
Fra E45 nordgående mod vest ad Herningmotorvejen: Kør videre ad E45 til Tilst, hvor du kan vende og køre sydpå og tage forbindelsesrampen mod Herning ved Aarhus V.
Fra E45 nordgående mod øst til Aarhus V: Kør videre ad E45 til Tilst, hvor du kan vende og køre sydpå og tage forbindelsesrampen mod Aarhus ved Aarhus V.
Fra begge retninger på Herningmotorvejen mod nord på E45: Kør mod syd ad E45 til Hørning, hvor du kan vende og fortsætte nordpå.
Beskrivelse af omkørsler ved spærring af de vestlige motorvejsramper:
Fra E45 sydgående mod vest ad Herningmotorvejen: Kør videre til Hørning, hvor du kan vende og køre nordpå, og køre mod Herning ved Aarhus V.
Fra E45 sydgående mod øst til Aarhus: Kør videre til Hørning, hvor du kan vende og køre nordpå, og køre mod Aarhus ved Aarhus V.
Fra begge retninger på Herningmotorvejen mod syd på E45: Kør nordpå ad E45 til Tilst, hvor du kan vende og køre mod syd.
Kilde: Vejdirektoratet