Min Popcorn Hjerne, foredrag på Galten Bibliotek

Er det dig? Eller kender du én? Så vil I ikke gå glip af dette! 😃🌻

Café nær.vær, ADHD Midt-Østjylland og Galten Bibliotek har planlagt et fantastiske oplæg med Tina fra ADHD-søstre og Min Popcorn Hjerne.

ADHD-Foreningen, lokalafdeling Midt-Østjylland logo
Foredrag med Tina Hofmann – Kvinder med ADHD

Arrangementsbeskrivelse
Tina fortæller en ærlig historie om at føle sig anderledes og om den kamp der nu er blevet til hendes mission. Hun fortæller om op og ned-ture i alle faser af livet, hvordan det er at leve i en familie med fuld plade på ADHD og hvordan de sammen navigerer i hverdagen.

Tina fortæller selv:

“I 2021 fik jeg konstateret ADHD og først da faldt brikkerne på plads. For hvorfor kunne jeg ikke høre hvad læreren sagde i folkeskolen?

Hvorfor var jeg den i mødregruppen der altid skulle løbe efter sit lille Ninja barn?

Hvorfor flyttede jeg 25 gange?

Hvorfor forsvandt min tid på magisk vis, og hvorfor var arbejdslivet lettere end det uforudsigelige og drænende job som mor?“

Om hendes foredrag siger hun selv:

“Jeg kan ikke love dig, at du får svaret på hvordan DU får mere overskud, men jeg kan love dig at vi kommer til at grine af ADHD.

Tænk hvis vi kunne nedbryde tabu sammen, bare ved at tale om det?”

Dette foredrag er lavet i et samarbejde med Café NærVær og Galten bibliotek.

I billetprisen er inkluderet: en sandwich, en vand samt the og kaffe.