Bio Huset byder en række torsdage velkommen til sommerkoncerter på Torvet i Galten.
Det er Bio Huset der er arrangør, dog støttet af Kulturpuljen Skanderborg.
»Vi omdanner Torvet til et hyggeligt spillested, sørger for dejlig musik, stiller stole frem og har et lille salgssted, så det er muligt at købe lidt forfriskninger undervejs.
Koncerterne er gratis, så mød frisk op,« siger Bio Husets bestyrelsesformand Tove Severinsen.
Der er planlagt seks koncerter i år og igen er det bands fra nærområdet, der har budt ind med deres musik.
BioHuset