Familie FDF Huler i skoven og snobrød

Familie FDF er for familier, der godt kan lide friluftsliv, leg og natur.

På søndag bygger vi huler i skoven og laver snobrød.

Alle aktiviterne er planlagt, så de kan gennemføres med afstand og da vi har en stor skov, er der stadig god mulighed for at boltre sig og få nogle hyggelige timer sammen.

FÆLLES FAMILIEOPLEVELSER
Familie FDF er for hele familien og programmet lægger vægt på fælles familieoplevelser og aktiviteter, som både voksne og børn kan deltage i.

Aktiviteterne er målrettet de 3-6 årige med voksne ved siden, men ældre og yngre søskende er også meget velkomne.

Typiske aktiviteter vil være leg, spil, mad på bål, naturværksted, tage på løb, finde skatte, synge og høre fortællinger og meget andet.

Programmet er lavet så I skal blot møde op og nyde aktiviteterne og selskabet. Er det noget for jer skal I sætte kryds den sidste søndag i måneden.

… OG DET PRAKTISKE
• Familie FDF i Galten foregår den sidste søndag i hver måned fra kl. 10.00-12.00.
• Vi mødes på SMEDIEN, Smedeskovvej 89, 8464 Galten.
• Alle aktiviteter er udenfor, så husk altid praktisk tøj og sko til at være ude i.
• Tag en madpakke med som i kan nyde udenfor sammen med os andre efter mødet.
• Vi har et hus med toiletter, et overdækket område og overdækket bålhytte, så blæst og vådt vejr ødelægger ikke dagen.
• Er der mindre søskende er der mulighed for at pusle og varme flasker indenfor.
• Børn kan kun deltage sammen med en voksen.
• Kom endelig og prøv hvad Familie FDF er før i tilmelder jer- Første gang er det gratis at deltage, derefter koster det 75kr. pr. barn for en hel sæson

SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål er du velkommen til at spørge her på Facebook eller ringe til Else (22 93 54 69), Martin (27 28 53 14) eller Julie (601761889)

Galten FDF

Facebook