Hyggelig formiddagskoncert med lokal countrysangerinde.
Anni Filt har sunget lige siden sin skoletid, de sidste mange år inden for country-genren. I 1993 mødte hun den amerikanske musiker Charlie McCoy, og de indledte et musikalsk samarbejde og venskab der har varet lige siden.
Anni har udgivet 10 soloalbum, flere af dem indspillet i country-hovedstaden Nashville, Tennesee.
“Udover countrymusikken inkluderer mit nuværende repertoire en buket af nye og gamle danske sange,” fortæller Anni, der netop blander de engelsk- og dansksprogede sange til koncerten på Galten Bibliotek.
Kl. 11.00 på Galten Bibliotek