Galten/Skovby løber for Knæk Cancer

Vi gjorde det sidste år, forrige år og for tre år siden. Vi gentager derfor succesen, og for 4. år i træk afholder vi “Galten/Skovby løber for Knæk Cancer”.
Sidste år blev der gjort en kæmpe indsats af alle, hvilket resulterede i at vi kunne sende kr. 31.368 afsted til “Knæk Cancer”. Dermed var vi med til at gøre en forskel i kampen mod cancer. I år skal derfor ikke være nogen undtagelse, og I inviteres endnu engang til “Galten/Skovby løber for Knæk Cancer”. Så støt op om en god sag og tag alle dem du kender med dig, når Galten og Skovby løber og går i den gode sags tjeneste. Søndag d. 21. oktober kl. 11 er Galten og Skovby med til at Knække Cancer, og vi har brug for din opbakning!

Knæk Cancer er et årligt tilbagevendende show på TV2, hvor der bliver samlet ind til kræftens bekæmpelse. Showet bliver vist lørdag d. 27. oktober, og indsamler vi minimum 10.000 kr. vil “Galten/Skovby løber for Knæk Cancer” rulle hen over skærmen.

Arrangementet koster 50 kr. pr. deltager, og ved målstregen vil der være kagebod og kaffe. Konceptet med kageboden er ganske enkelt: den der køber kagen bestemmer prisen, og pengene går ubeskåret til “Knæk Cancer”.
Derudover vil der blive afholdt Amerikansk lotteri med flotte præmier fra lokale sponsorer.

Løbe/gåruten vil være på 2,5 km., og der vil være mulighed for at børnene kan benytte medbragte løbehjul, rulleskøjter eller cykler.
Igen i år har vi været så heldige at PALLESEN BYG APS vil give et sponsor beløb pr. løbet/gået runde. Beløbet er som sidste år på intet mindre end 20 kr.

VIGTIGT!
Da kagerne ikke bager sig selv, vil der igen i år, være behov for frivillige til at bage kage. Skulle du have lyst til at bage, må du meget gerne tilmelde dig i afstemningen på denne begivenhed.
Derudover hører jeg også meget gerne fra dig, hvis du er interesseret i at blive sponsor.

Jeg glæder mig til endnu en succes, når Galten og Skovby står sammen i kampen mod kræften og samler ind til Knæk Cancer.

Ved spørgsmål eller henvendelse om sponsorater er I velkommen til at kontakte mig enten her på Facebook eller pr. tlf. 3179 4022.

Søndag den 21. oktober 2018 kl. 11.00-14.00
Klank Idrætsanlæg, Hallen

Baunevej 11, 8464 Galten

Af hjertet tak til alle sponsorer

– Pallesen Byg
– Stens skomageri
– Berger Optik
– Matas Galten
– Galten Radio og TV
– Frisør Bergfriedt
– Baba’s pizza og grill
– Pizza World